Krop & Ressourcer

Mød dig selv og din krop

Sund bevægelse og naturlig nydelse

Med morgentræningen inviteres I op på 6. etage i Indre by, hævet op over myldretiden, ind i et rum, hvor nærvær og kontakt med kroppen er i fokus.

Min undervisning udspringer af den viden og erfaring jeg har fra idrætslæren og Mensendieck systemet. Dette system bygger på inspiration fra kunst, pædagogik og naturvidenskab. Bevægelser opleves, erkendes og bevidstgøres er vigtige pejlepunkter. Således også i denne træning.

Jeg arbejder også med krop – danse – bevægelses – terapi, hvis fundament er energi og sammenhæng mellem det legemelige og det sjælelige. Min undervisning søger en undrende nysgerrig tilgang til forskellighed af bevægelsesudtryk hos deltagerne.
Undervisningen lægger vægt på sammenhængende og funktionelle bevægelser. Vi arbejder med muskeltræning og åndedræt for at forme muskulaturen og stabiliserer overgangene mellem kroppens led.

Med udgangspunkt i såkaldte mikrobevægelser, påvirker vi det autonome nervesystem og benytter kroppens evne til at søge en centerlinje, et tyngdepunkt og en ligevægt.

Torsdage kl. 8.30 – 9.30

  • Januar 20,27
  • Februar 3.17,24
  • Marts 17,24,31
  • April 21,28
  • Maj 5,19
  • Juni 2,9,16

15x i alt 2100,- for forløbet.

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet 2100,- eller første rate 1050,- d. 15. januar og anden rate d. 15. marts.

Tilmelding: på mail, info@kropogressourcer.dk
Info: Birgitte Karlshøj, mob. 24 82 72 08.
Betaling: Bank reg.4160 nr 0 005 370 663 Danske Bank / krop og ressourcer.

Kom med behageligt træningstøj 🙂
Undervisningssted: Integrativ Udvikling, Adelgade 58, 6. sal. 1304 Kbh.K.

Dance and Movement Therapy

Dans, energi og udtryk, et forløb på 3 fredage og et weekends refugium

I mødet med forandringer og udfordringer, udefra såvel som indefra, vil du få mulighed for at undersøge dit personlige tema med kroppens fortælling som inspiration, en fortælling vævet i sind og krop, spundet af vilkår, opvækst, kultur og strømninger.

Dans, energi og udtryk styrker og tydeliggør sammenhængen mellem de sanse- og følelsesmæssige informationer, der strømmer gennem kroppen og udtrykker sig i samspil med de psykologiske mønstre.

Hver gruppesession indledes med en samtale og afklaring af dit fokus for fordybelse. Du øver at bevæge dig ud fra dine kropslige impulser med opmærksomhed, åndedræt og nærvær.

Fredage kl. 16.30 – 18.30
18 marts, 22 april, 20 maj. 550,-kr. pr.gang. Betales for de gange man tilmelder sig forud.
(Carl Plougs Vej 4C 1913 Frederiksberg) (deltager min 6, Max. 10)

Fredag d. 18 – 20 februar / Refugium
Stuebjerggård i Tisvildeleje 

Fredag Dance&Movement kl. 16.30-18.30
Derefter fælles aftensmad og fælles aftenmeditation.
Lørdag fælles morgenmad kl. 8-9, Dance&Movement kl.10-12
Fælles frokost, gå tur, badning egen tid 12-15.30
Dance&Movement 15.30-17.30, fælles aftensmad, fælles meditation.
Søndag fællles morgenmad afrunding og ude af værelser kl. 11

Dertil kommer fælles udgifter til forplejning, vi køber og laver selv maden.

  • Betaling: Bank reg.nr. 4160 konto 0 005 370 663, Danske Bank / krop og ressourcer.
  • Underviser: Birgitte Karlshøj, mobil/ 24 82 72 08

Individuelle timer

Kroppen ses som inspiration og ressource for udvikling i psykoterapien.
Livets intelligens er evnen til at bane vej for den menneskelige organismes egen stræben mod naturlig vækst.

Psykoterapi

I den psykoterapeutiske proces tilstræber jeg at møde dig autentisk i din oplevelse og din fortælling. Dine sansninger, følelser og emotioner inddrages og får plads i den terapeutiske dialog.

Individuel time 900,- kr.

Dance and movement therapy

Indledes med en samtale/udforskning af det, du vil undersøge gennem en kropslig, terapeutisk proces.

Bevægelse  opbygges indefra fra det sansende autonome, og derfra udfoldes en dans, uden ydre koreografi, dansen inviterer til en  affektiv følelsesmæssig information, der øger sammenhæng mellem de sanse- og følelsesmæssige strømninger i det kropslige og i det psykologiske narrativ. 

Individuel time 900,-kr

Supervision

Faglig sparring, kropslig emotionel og kognitiv regulering i forhold til dit faglige og professionelle udtryk.

Individuel time 1200,- kr.

Om Birgitte Karlshøj

Jeg er uddannet

  • psykoterapeut indenfor LEP, som er en somatisk og emotionelt fokuseret psykoterapi
  • danse- og bevægelsesterapeut ved Institute for Life Energy therapy, Europa
  • 2-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv psykoterapi v/ Marianne Bentzen
  • 2-årig supervisor uddannelse.

Derudover er jeg

  • stifter og ejer af Instituttet Krop og Ressourcer, som er en praksis med både individuel og gruppe-psykoterapi samt supervision
  • konsulent med sundhedsfaglige og ergonomiske opgaver.
    – medstifter af projektet Kropkultur & Natur
  • underviser gennem mange år på Den Danske Danse- og Bevægelsesterapeutiske uddannelse
  • supervisor og terapeut for de studerende
  • nu ansat på Psykoterapeutisk Institut, hvor jeg er holdlærer på basisuddannelsen og underviser i følgende emner:
    • Udviklingspsykologi og Tilknytningsmønstre
    • Skam og Skyld
    • Kroppen i terapi
    • Emotioner, Vrede og Grænser